- Snakker Nørrebro sammen?


Af Emilie Bang-Jensen
Foto:Emilie Bang-Jensen


Nørrebrogade vrimler med tilbud og varer fra alskens forskellige lande. Går man en tur langs dette strøg, virker Nørrebro som et sammensurium af dansk, afrikansk, mellemøstlig og østlig kultur, hvor folk af forskellig herkomst vrimler ind og ud mellem hinanden.

Men hvordan ser Nørrebro ud oppefra? Mødes alle disse forskellige mennesker også på kryds og tværs, eller bevæger de sig på fastlagte ruter og fastlage steder, uden interaktion med hinanden? Som en stor bikube, hvori de forskellige kulturer hører til hver deres celle og hvor man sjældent krydser over i andre celler – hvor folk af forskellig herkomst lever sammen men adskilt, uden nogen form for kulturel udveksling. Snakker folk overhovedet med hinanden på tværs af kulturer på Nørrebro?

"100 pct. multikulturelt Nørrebro"

Det er jeg taget ud i byen for at undersøge, på netop det sted, hvor folk af forskellig herkomst har deres daglige kommen og gåen: grønthandlen. Mit første stop er hos Anas i City Marked på Nørrebrogade, tæt ved Nørrebro station. Anas viser sig at være snaksalig nok. Ifølge ham selv kommer der ”alle slags folk” i butikken, og han snakker med dem alle.

Selv om han mener, at Nørrebro er 100 pct. multikulturelt, indrømmer han også, at der ikke er så meget kontakt danskere og udlændinge imellem.

”Det er mediernes skyld. De spiller en dårlig rolle,” siger han. Især Ekstra Bladet står for skud: ”De spreder had mellem danskere og udlændinge. Det er altid en indvandrers skyld.” Men medierne får heller ikke hele skylden:

”Det er også udlændinge. De ældre er ikke opdraget ordentligt, og de unge finder nogle gange sammen i grupper og generer danskerne. Lige før var der en gruppe drenge, der råbte ting af folk på cykelstien. Det gør mig vred.”

Ifølge Anas burde politiet gøre mere ved sådan nogle unge, i stedet for at bruge deres kræfter på de såkaldte ”fanatiske islamister”, som ikke har tænkt sig at gøre nogen fortræd.

Imens Anas og jeg står og snakker, kommer en dansk pige hen for at betale for sine varer. Anas taster varerne ind og erklærer summen for ”fem tusinde kroner, tak”. Pigen griner lidt og siger til mig: ”Det gør han altid.” Henvendt til Anas siger hun ”Det er også til din rejse jo!” En kommentar, der vidner om et længerevarende og mere intimt forhold, end man normalt har med kassedamen i Netto. Hun smiler, da hun går ud af butikken, og Anas tager imod den næste kunde med lige så meget venlighed og humor.

Hos Mohmmed i Wisam Marked over for Assistens Kirkegård er billedet det samme. Ifølge Mohmmed kommer der alle slags mennesker i hans butik, og han taler med de fleste, både på engelsk, dansk og arabisk. Han mener, at folk på Nørrebro er venner på tværs af kulturer.

Martin, der står i grønthandlen Delmar på Blågårdsgade, oplever nu Nørrebro lidt anderledes. Hos ham kommer der også både danskere og indvandrere, og han snakker da med dem alle sammen.

”Selvfølgelig snakker man og siger ’Goddag, hvad skal det være?’ Men vi snakker ikke kultur, politik, religion, den slags ting.” Det er selvfølgelig også meget at forlange, at man midt i mellem pærer og bananer skal få sig en god snak om verdenssituationen - men man kan jo blive overrasket!

En overraskende kunde

Og overrasket blev jeg, da jeg trådte ind hos Mohammed i Hind Marked på Blågårdsgade.

”Anders Fogh har været her!” udbryder han, da jeg spørger ham om sammensætningen af hans klientel, som ifølge ham selv består af 80 pct. danskere og 20 pct. indvandrere. ”Det var for at vise, at han er med alle, at vi alle sammen er danskere, den slags. Der var kameraer og mikrofoner og bodyguards.”

Mohammed fortæller, at Hind Marked efter 9/11 var udsat for en ildspåsættelse.

”Det var for at straffe os, for lige pludselig troede folk, at alle os indvandrere var fanatiske muslimer.”

Branden gjorde til gengæld Hind Marked Danmarkskendt for en stund, og derfor troppede Anders Fogh også op for at vise sin solidaritet og vinde folks stemmer til folketingsvalget 2001. Mohammed er dog overraskende glad for Nørrebro på trods af hærværket:

”Her er ingen racisme. Alle er åbne. Hvis folk er lukkede, kommer de fra Jylland,” siger han og griner lidt af sin egen fordom. Ifølge ham er Nørrebro det bedste sted i hele København. Her findes ”alle slags mennesker med forskellig smag på hvad som helst. Her bor ikke dumme mennesker.”

”Her er ingen racisme. Alle er åbne. Hvis folk er lukkede, kommer de fra Jylland,”

(sagt med et grin af Mohammed fra Hind Marked)

Mohammeds Nørrebro-entusiasme ses også på skiltet udenfor: ”HIND MARKED 2200 KÆRLIGHED”

Spred 2200-kærligheden

2200 Kærlighed er også den følelse, jeg går væk med, efter at have talt med forskellige grønthandlere langs Nørrebros hovedstrøg. Alle har været venlige og imødekommende og glade for at snakke om andre emner end frugt og grønt. Mohmmed har nok ret i, at det ikke er her, de store emner som politik, kultur og religion bliver taget op. Men grønthandlen er alligevel et sted, hvor kontakten i mellem mennesker opstår i hverdagen. Her bevæger folk sig i et kort sekund ud over deres egen celle og ind i andres. Her bliver der snakket lidt om alting. Der skal nok mere end en tur i grønthandlen for at udøve egentlig kulturel udveksling, men det er et godt sted at starte. Min anbefaling herfra: Snak med din grønthandler. Så spreder du 2200-kærligheden.